Reportage fra Stormødet i Prøvehallen november 2010
Stormøde i Valby om vejbelysningen 30. september
Grundejerne vil ikke længere være nyttige idioter August 2010
Referat fra repræsentantskabsmøde d. 31.03.2010
Den, der betaler orkestret.... november 2009
Fællesforeningens blad "grundejeren dk"
Skal man græde eller skraldgrine juni 2009
Efterlysning af prisfald! juni 2009
I Prøvehallen, bag Valby´s butikscenter Spinderiet på den gamle Porcelænsgrund, var der lagt i kakkelovnen til den helt store debat om grundejernes eventuelle overtagelse af driftsudgifterne til gadebelysningen. Men det blev dog aldrig nogen hidsig debat, idet panelets fire politikere Lars Weiss (S), Lars Berg Dueholm (V), Karin Storgaard (DF) og Jacob Næsager (K) for en gangs skyld var helt enige.
Ja – et helt enigt Teknik- & Miljø-udvalg (TMU) havde sendt sagen videre til transportministeren med anmodning om at få loven ændret, så det fastslås, at det som udgangspunkt er kommunen, der betaler for gade-belysningen. Der blev derfor tid til en interessant diskussion om de private fælleveje generelt, samt trafik og parkering mellem grundejerforeningernes mange fremmødte repræsentanter fra hele København og de indbudte politikere fra TMU.
Grundejeren.dk´s formand, Hans Jørgen Lykkeboe, causerede i sin vel-komst over privatvejslovens rummelige fortolkninger og den noget diffuse definition på de private fællesveje. Endvidere sagde han bl.a. "Grundejerne betaler, som alle andre til vedligeholdelsen af de offentlige veje over skatten, men betaler samtidig - af allerede beskattede midler – den fulde udgift på vedligeholdelsen af fællesvejene. Nu vil man så også på samme måde have os til at betale gadebelysning-ens drift og etablering, hvilket da må betegnes som noget af en særskat."
Lykkeboe gav ordet til næstformand Birgit Philipp, der var aftenens facilitator. Hun havde svært ved at skjule sin forargelse over vores ringe rettigheder i forhold til pligterne. "Når vi accepterer alle disse urimeligheder og på det sidste også denne "lyse idé" – må grundejerne virkelig føle sig som "nyttige idioter", sagde Birgit Philipp og gav panelets fire politikere ordet for en fem minutters præsentation.
"Det er ikke politikerne på rådhuset der fået den lyse idé, men Statsforvaltningen Syddanmark, der har vurderet, at kommunernes betaling af gadebelysningen er ulovlig", startede Lars Weiss , Socialdemokratiet. "Tværtimod var alle de politiske partier i Københavns Kommune enige om, at det ville være urimeligt at belemre grundejerne med denne udgift. Forhåbentlig har vi fået lukket trolden ned i æsken igen. Men forvaltningen er – når der sås tvivl om lovligheden ved den kommunale betaling – forpligtiget til at forberede en overdragelse til grundejerne."
"Kommunerne mangler penge og der udfoldes mange bestræbelser på at få budgetterne til at hænge sammen," sagde Karin Storgard fra Dansk Folkeparti. "Men Statsforvaltningens afgørelse er ikke, glasklar og denne sag har været gennem mange instanser som f. eks. Sundheds- og Indenrigsministeriet. Jeg har derfor udbedt mig alle relevante papirer i sagen, idet der - ud over sagen fra Odense Kommune - også har været lignende sager i andre kommuner som f.eks. Slagelse. Lovgivningen er bestemt ikke udtømmende på området, og vi vil gerne vide mere om sagerne."
"Det virker underligt, at en udtalelse fra Statsforvaltningen Syddanmark pludselig skal blive gældende regler, som alle landets kommuner skal rette sig efter," kommenterede Jacob Næsager, "og at de konservatives trafikordfører i folketinget Henriette Kjær og Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen netop har fremsat et forslag i folketinget, der skal lovliggøre kommunernes betaling af gadebelysningen på de private fællesveje har forhåbentlig lukket den sag."
Lars Berg Dueholm fra Venstre var helt enig. "Jeg håber, at det fremsatte forslag i folketinget kan stoppe denne alt for dyre og bureaukratiske overdragelse af gadebelysningen. Det skulle gerne være billigere at være grundejer i København og ikke dyrere, så den sag er forhåbentlig lagt i graven."
Hermed kan det konstateres, at der blandt de københavnske politikere er stor enighed om at lade kommunen finansiere gadebelysningen. Vi kan måske på den baggrund håbe, at folketingets politikere vil indtage samme holdning.
Stor spørgelyst
Spørgelysten var stor blandt de fremmødte foreninger, og GF Højvang ville gerne have fastslået, om ikke grundejernes eventuelle betaling af gadebelysningen kunne kaldes en skjult skat. Det nikkede panelet bekræftende til.
Ole Nielsen fra GF Højbo fandt det komisk at beregne en indtægt fra grundejerne vedr. gadebelysningen på 12 - 13 mio. kr. med en udgift til opkrævning af dette beløb på 8 mio. kr. Lars Weiss måtte medgive at idéen er absurd – eller "kejserens nye klæder", som han udtrykte det. Karin Storgaard kunne i øvrigt berette, at det juridiske responsum fra Hortens kontor har kostet kommunen mellem 6 og 700.000 kr.
Jørgen Palm Hansen fra GF Søndervang oplyste, at man i deres forening med 426 grundejere betalte det samme kontingent, hvad enten man bor på foreningens offentlige vej eller på de private fællesveje. Hvordan skal en evt. fordeling af udgifter til gadebelysnng klares her?
GF Kildeåens Haveby spurgte til planerne for jordlægning af el i København, der skulle være startet i år. Mange har planer om renovering af både fortove og veje, som indtil videre er skrinlagt, idet man ikke vil risikere at DONG pludselig kommer ud og graver det hele op igen. Men det ser ud til at det tidligst bliver i 2013-15, da DONG skal færdiggøre sig i Nordsjælland først.
Vi kan som grundejere risikere at betale hele regningen med nye master, om vi får overdraget gadebelysningen. I modsat fald betaler vi masterne, som nu ejes af kommunen, over skatterne.
GF Kildeåens Haveby oplyste "at når DONG pålægges at jordlægge kablerne i stedet for at fremføre strømmen via luftledninger, så pålægges DONG samtidigt udgiften, som de derefter får hjem via elprisen, uanset om kablerne lægges i offent-lige eller private veje."
Kan vi løfte debatten
Lars Georg Jensen fra Vanløse Ny Villakvarter opfordrede til „at løfte debatten om fællesvejene til noget principielt, så vi ikke kun drøfter vej-belysning, men drøfter, om begrebet private fællesveje overhovedet kan og bør opretholdes." Den forældede lovgivning på dette område, der er ude af trit med virkelighedens ver-den, dispenserer man vidt og bredt fra i forvaltningen med den forklaring, at tiden er løbet fra loven.
Det er ikke uden grund, at loven om de private fællesveje, blandt grund-ejere, kaldes elastikloven. Lars Weiss erkendte, at loven om private fælles-veje efterhånden var at betragte som en anakronisme. "Det hører ikke en storby til i 2010," tilføjede han.
At få kommunen – med dens store hul i budgetterne - til at overtage de private fællesveje eller bare en del af dem har vist lange udsigter, så et gennemgående spørgsmål var – hvordan beskytter vi vore veje mod at blive store gennemkørselsveje og p-anlæg."Jeg bor selv på en fællesvej", sagde Lars Weiss, " med karréejen-domme, butikker og et Nettobutik, hvis 18-tons lastbiler kværner vejen. "En sådan vej er der ikke meget privat over."
"Ved Sundbygård dirigerer kommunen trafikken ned ad de private fællesveje med ensretning, hvilket betyder en væsentlig større uvedkommende færdsel," fortalte Jacob Næsager. "En sådan vej burde opklassificeres, og man burde måske se på en opdeling af vejene. Nogle veje - hvor stort set kun ejerne færdes - kan vel godt betragtes som privatveje, mens andre og langt mere belastede veje burde være en kommunal opgave at vedligeholde".Karin Storgaard pegede også på andre mulige løsninger og foreslog "at grundejernes vedligeholds-udgifter f.eks. i nogen grad kunne blive kompenseret ved en nedsættelse af grundskylden".
Lars Berg Dueholm oplyste i relation til det privatretlige, "at politiet nu tillader opsætning af skilte med gennemkørsel forbudt for uvedkommende - eller, at kun ærindekørsel er tilladt. Det er dog stadig kommunen som vejmyndighed, der skal godkende opsætningen." Dueholm fortsatte: "Jeg ser ikke en løsning i en kommunalisering af de private fællesveje, men er åben for at særligt belastede veje bliver opklassificeret til offentlige veje".
Trafiksituationen i København var dog noget, der kunne få den politiske enighed til at ophøre. Specielt da parkeringen blev inddraget i debatten, blev paneldeltagerne skarpe i replikken.
Fra Kildeåens Haveby spurgtes der om, hvorfor man ikke ved opførelsen af Flintholm Station opførte de p-pladser, der skulle få borgerne til at pendle til city.
"At anlægge et sådant p-anlæg, der koster gevaldige summer, ville København ikke investere i uden tilstrækkelig støtte fra staten, idet det i høj grad vil blive benyttet af pendlere fra omegnskommunerne, der retteligt burde pendle fra nærmeste station i eget område," Forklarede Lars Weiss.
Der var måske en pointe i forslaget fra Jan Mørch fra Vanløse/Flintholm, der allerede ved de indledende høringer advarede om P-kaos i de nærliggende grundejerforeninger:
"Jeg vil opfordre Jer til tale med DSB om en nedsættelse af taksterne, så de halvtomme p-anlæg i omegns-kommunerne kunne fyldes op. Vi har to typer pendlere ved metro og
tog - langtidspendlere fra omegns-kommuner og nabobydele og dem fra de nærliggende boligområder. Fjernelsen af de første giver meget bedre plads til de sidste."
Jacob Næsager: "Det røde flertal fører en politik, der gør det umuligt at være privatbilist i København."
Karin Storgaard: "Det siddende flertal nedlægger flere og flere p-pladser i København og bygger nye p-huse med p-pladser til 650.000 kroner stykket. Der mangler i øvrigt et udspil fra Region Hovedstaden til nogle samlede løsninger," tilføjede Karin Storgaard. "I stedet pønses der hos flertallet på kraftige stigninger i p-afgifterne i byens p-zoner, som der ønskes flere af."
Lars Weiss gjorde opmærksom på kommunens tiltag med beboer-licenser til grundejerne på de særligt belastede private fællesveje, som oversvømmes af pendlere. Foreløbig ved Ørestad og Flintholm metro-stationer samt enkelte steder på Nørrebro og Østerbro.
Hertil svarede Jacob Næsager, at beboernes gæster stadig er omfattet 2-timers begrænsningen.
Foreninger ved DR-byen, Ørestad og andre knudepunkter kunne berette om voldsomme p-problemer i deres områder. Når p-pladserne forsvinder, og de resterende bliver betalingspladser, søger bilerne ind i de endnu gratis områder. Herefter er der kun fællesvejene tilbage.
Fælledbo foreslog, at 2-timers parke-ringen på de belastede fællesveje blev udvidet til 4 timer på hverdage i dagtimerne. Det vil stadig forhindre de pendlere, som jobber andet steds i byen – samt de pendlere, der skal 3 uger til Kreta – i at parkere på de private fællesveje. Medens bilister, der skal et kort smut til byen, handle i lokalområdet eller gæste beboerne på vejen, stadig kan parkere på vejene. Den model kunne Jacob Næsager gå ind for. Lars Dueholm kunne også se pointen og måtte som beboer i Ørestad erkende, at han selv har parkeret i de nærliggende villa-kvarterer, indtil han fik en officiel p-plads ved boligen til 1.000 kr. om måneden.
Der blev også nævnt en række enkel-tsager, som f.eks. påbud og vars-lingsfrister samt kommunikation med for-valtningen. Eksempelvis har en forening i Vanløse, der i 2009 søgte om tilladelse til vejrenovering, endnu ikke har fået svar.
Karin Storgaard opfordrede grundejerne til, at man i den slags sager henvender sig til f.eks. panelets fire politikere, der alle sidder i T&M-udvalget, som så kan spørge ind til sagerne de relevante steder eller hjælpe foreningerne videre, hvis de strander i systemet.
Det blev afslutningsvis foreslået de foreninger, som brændte inde med spørgsmål, at videresende dem til redaktoer@grundejeren.dk.
Vi kan så delagtiggøre bladets læsere og politikerpanelet i omtale og debat.
Således vil vore lokale politikere også være klædt bedre på til at vare-tage grundejerinteresserne.
Aftenens debat viste i hvert fald, at de fire politikere, der stillede op til debat selvfølgelig ikke kunne løse nogen problemer her og nu, men har stor forståelse for vores situatuion under en speget lovgivning.
redaktoer@grundejeren.dk
Tilbage til toppen
Torsdag den 30. september kl. 19.30 i
Prøvehallen på Porcelænstorvet i Valby
Grundejeren.dk inviterer sine medlemmer
til debatmøde med lokale politikere fra Københavns Borgerrepræsentation under overskriften:
Hvor meget kan de private fællesveje bære af forpligtelser
på grundlag af et forældet og utidsvarende begreb som vejejere?
Lars Weiss (S) Karin Storgaard (DF) Lars Berg Dueholm (V)
Mød op og deltag i debatten
Tilbage til toppen
Nu siger ejerne af de private fællesveje i Danmark "stop"!
"Vi har i årevis betalt alle omkostninger af beskattede midler til vedligeholdelse af de private fællesveje, mens alle har kunnet benytte dem, hvilket betyder, at der i praksis ikke er forskel på benyttelsen af private og offentlige veje.
Samtidig betaler vi som alle andre borgere over skatten til vedligeholdelse af de offentlige veje, så vi er i realiteten pålagt en ekstraskat.
Det er naturligvis fuldkomment urimeligt," siger cand.jur. Birgit Philipp, som er pensioneret advokat, formand for Valby Grundejerforening og næstformand i "Grundejeren.dk" (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København).
"Kommunernes seneste skridt til at forsøge at vælte omkostningerne til belysning over på vej-ejerne er det sidste strå. Nu vil vi ikke mere finde os i at være "nyttige idioter", der blot betaler uden at få tilsvarende rettigheder.
Vi oplever den seneste udvikling omkring betaling af vejbelysning som en hetz fra kommunernes side og endnu et desperat forsøg på med juridiske krumspring at skaffe flere penge til den altid slunkne kommunekasse", mener hun.
Kommunerne ser kun det, der passer dem
Hvis man læser udtalelsen fra Statsforvaltningen Syddanmark af 1.5.2009, fremgår det tydeligt, at kommunen med hjemmel i kommunalfuldmagten fortsat kan betale for vejbelysningen på de private fællesveje, såfremt den efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde skønnes at have bl.a. tryghedsskabende eller helbredsmæssig betydning, f.eks. mere cykling.
Kommunerne har imidlertid valgt kun at se på de dele af udtalelsen, som passer til kommunernes ønske om at slippe for at betale for vejbelys-ningen, herunder at det kan anses for at være en urimelig fordel for grundejerne, at kommunen betaler vejbelysningen.
Forudsætningen herfor er naturligvis, at kun vej-ejerne benytter den private fællesvej.
Det burde imidlertid være klart for alle, at det omvendt ikke er en urimelig fordel for grundejerne, at kommunen betaler vejbelysningen, hvis andre en grundejerne selv benytter den private fællesvej, og jeg er helt overbevist om, at en dommer vil være enig i dette synspunkt, mener Birgit Philipp.
"Vi håber naturligvis ikke, at det vil blive nødvendigt, at grundejerne i Danmark skal se sig nødsagede til at anlægge et søgsmål mod kommunerne, men det kan blive resultatet, hvis kommunerne fortsat fremturer. Danmarks ejere af private fællesveje er velorganiserede i henholdsvis Parcelhusejernes Landsforening og Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København), så det vil være enkelt at samle alle medlemmer om et sagsanlæg," oplyser Birgit Philipp.
"Holdningen blandt alle grundejere med private fællesveje i Danmark er éntydig:
Nu er målet nået, vi vil ikke længere bruge vores fritid på at administrere de private fællesveje, bruge vores beskattede midler på at betale al vejvedligeholdelse, herunder evt. vejbelysning, uden at vi får ret til at bestemme over vejene, f.eks. ret til at begrænse uvedkommende færdsel på vejene," fortsætter hun.
"Enkelte kommuner har erkendt, at tiden er løbet fra de private fællesveje, således som de opfattes af kommunerne i dag, og har omdannet dem til offentlige veje. Det er også en mulighed, som alle kommuner nu burde overveje," mener hun.
"Opnår vi ikke, at holdningen i kommunerne ændres den ene eller anden vej, kunne man i sin yderste konsekvens forstille sig, at grundejerne ville overveje at gribe til "civil ulydighed", altså ophøre med at administrere og betale. Vort retssystem ville i givet fald ikke kunne håndtere alle de krav, der skulle rettes mod hver enkelt grundejer. Men vi håber meget, at kommunerne kommer til fornuft, inden situationen er kommet så langt ud," slutter Birgit Philipp.
Valbybladet 25.08.2010
Tilbage til toppen
Repræsentantskabsmøde den 31. marts 2010
REFERAT
Ad 1. Valg af dirigent:
Under hensyn til, at alene 7 stemmeberettigede var mødt, blev formanden, Birgit Philipp, foreslået og valgt. Dirigenten konstaterede, at repræsentantskabsmødet var rettidigt indkaldt og derfor beslutningsdygtigt.
Ad 2. Beretning: (i resuméform)
Valby Lokaludvalg
Det er lykkedes at få Lisbeth Ritter, suppleant i Valby Grundejerforening, valgt til formand for Valby Lokaludvalg. Herudover er trafikforsker Uffe Jacobsen og Gerda Holm Nielsen valgt for grundejerne, så vi har en stærk repræsentation i det nye udvalg.
Organisatorisk
VGF har p.t. 19 medlemsforeninger, idet Jesus Kirkens Vejlaug er nyt medlem.
VGF’s hjemmeside
Vi savner stadig en web-master. Jeg forsøger efter bedste evne at bruge den.
Kasserer
Som følge af Inge Pedersens sygdom, som bevirkede, at hun med dags varsel måtte opgive sit hverv, har vi brugt en del tid på at få styr på denne situation. Da ingen i VGF var indstillede på at overtage hvervet, blev løsningen, at Poul Hounsgaard, som på samme måde med kort varsel trådte ind som kasserer i Grundejeren.dk (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København), tilbød at varetage kassererposten i VGF – tusind tak for det!
Den situation viser med al ønskelig tydelighed, at det er i VGF’s interesse – ja, nærmest en nødvendighed, at vi stadig samarbejder tæt med Grundejeren.dk. Der er åbenbart ikke længere kræfter i lokalsamfundet til at påtage sig disse ulønnede fritidshverv.
Sekretariat
Det samme kan siges om sekretærfunktionen, som er ikke-eksisterende i VGF. Derfor vil bestyrelsen indlede et samarbejde med det sekretariat, som Grundejeren.dk benytter, så vi bl.a. kan få styr på e-mailadresser, og så vi kan indlede en hvervekampagne for nye medlemmer samt afholde 1-2 medlemsmøder om året.
Grundejeren.dk
Min tanke har længe været, at det ville være en fordel, hvis VGF blev en
afdeling af Grundejeren.dk. Imidlertid er Grundejeren.dk endnu ikke
organisatorisk klar til at modtage VGF som afdeling. Det arbejder vi videre på.
Med ro på posten som kasserer og med sekretariatsbistand vil bestyrelsen arbejde videre med så mange – eller så få – kræfter, som vi råder over. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ville være fint med friske kræfter i bestyrelsen, f.eks. til næste år.
Transportministeren
Grundejeren.dk har sendt en skrivelse til transportministeren med anmodning
om, at der gøres noget ved den urimelige retsstilling, som grundejere med
private fællesveje udsættes for. Se evt. grundejeren.dk blad nr. 13, der kan
downloades her på hjemmesiden.
Lokalpresse
I samarbejde med Arbejdernes Landsbank har VGF afholdt et velbesøgt medlemsmøde i december 2009, hvorunder vi drøftede forskellige emner omkring vores veje og finansieringen af de store vedligeholdelsesomkostninger, som mange foreninger står overfor. Vi håber, at et tilsvarende arrangement kan løbe af stabelen i efteråret 2010.
Valbygårdsvejsagen
Det lykkedes – bl.a. ved en energisk indsats fra Valby Lokaludvalg og VGF – at få stoppet byggeriet. Med til billedet hører dog, at også den økonomiske krise bidrog til dette resultat. Der skal nu – på baggrund af sagen – udarbejdes en ny lokalplan for området (materiale).
Teknik- og Miljøforvaltningen
Det har vist sig at være umuligt at etablere en dialog med TMF. De har åbenbart ingen ressourcer til at følge op på de løfter om samarbejde, der blev givet på det møde, vi – sammen med Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København, som har skiftet navn til ”Grundejeren.dk” - afholdt med dem i 2009, på trods af rykkere fra vor side.
Støtte til lokal grundejerforening
VGF (og Grundejeren.dk) har givet tilsagn om økonomisk støttet G/F Lyset i en sag mod TMF, som har givet dispensation fra G/F Lysets bevarende lokalplan. Det viste sig dog, at der ikke var endeligt flertal i foreningen til at videreføre sagen.
Beretningen blev énstemmigt vedtaget.
Ad 3. Regnskab 2009:
Konstitueret kasserer Poul Hounsgaard kommenterede det fremlagde, reviderede regnskab. Regnskabet blev énstemmigt godkendt.
Ad 4. Forslag til behandling:
Der var ingen indkomne forslag.
Ad 5. Forelæggelse af budget 2010:
Budgettet blev enstemmigt godkendt med de ændringer, at der i 2010 blev budgetteret med kr. 3.000 i stedet for kr. 0 til medlemsmøder, og i budget 2010 og 2011 blev fastsat kr. 6.000 pr. år i stedet for kr. 500 til administration.
Ad 6. Vedtagelse af kontingent:
Uændret kontingent på kr. 5 pr. grundejer i hver medlemsforening énstemmigt godkendt.
Ad 7. Valg af:
Formand: Birgit Philipp, genvalgt 2010-12.
Kasserer: Poul Hounsgaard, valgt 2010-11
Ad 8. Valg af:
Bestyrelsesmedlem/næstformand: Hans-Jørgen Lykkeboe, genvalgt 2010-12.
Bestyrelsesmedlem: Hanne Skovsgaard, genvalgt 2010-12
Suppleant: Lisbeth R. Rigger, genvalgt 2010-11
Suppleant: Verner Schramm, genvalgt 2010-11
Ad 9. Valg af:
Revisor: Jørn Palm Hansen, genvalgt 2010-11
Revisor: Leif Pedersen, genvalgt 2010-11
Revisorsuppleant: Henning Mikkelsen, genvalgt 2010-11
Ad 10. Evt.
Efter en debat om diverse relevante emner orienterede den nyvalgte formand for Valby Lokaludvalg, Lisbeth R. Ritter, om sine tanker og visioner for arbejdet i de kommende 4 år.
Birgit Philipp, dirigent/referent
Tilbage til toppen
”DEN, DER BETALER ORKESTRET, BESTEMMER MUSIKKEN!”
- sådan er det sædvanligvis … men ikke for grundejere i København med private fællesveje -
(åbent brev til kommunalpolitikerne i København)
Birgit Philipp, cand.jur, mediator
Formand for G/F Søndre Hanssted og Valby Grundejerforening
Medlem af bestyrelsen i Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København (FF)
I haveboligområder i København med private fællesveje er det grundejerne, som er tinglyste ejere af vejene, der betaler alle omkostninger til vejvedligeholdelse, mens alle andre kan køre på dem!
Det er altså grundejerne alene, der også betaler reparationerne af de skader, som forårsages af gennemkørende og uvedkommende trafik. Det drejer sig årligt om flere hundrede tusinde kroner for den enkelte grundejerforening, og af og til om flercifrede millionbeløb, når der nogle år skal foretages gennemgribende reparationer.
Med til billedet hører, at grundejerne i København naturligvis - som alle andre – over skatten bidrager til dækning af omkostningerne til vedligeholdelse af de offentlige veje, så der er ikke blot tale om en forkælet holdning fra grundejernes side. Det er ligeledes tankevækkende, at der er flere kilometer private fællesveje i Københavns kommune, end der er offentlige veje, og at kommunen anvender 10 millioner kroner alene på sin administration af det offentlige vejnet. De private grundejere yder således gratisarbejde for deres administration af de private fællesveje for mindst samme beløb!
Det er helt sædvanligt, at der i haveboligområder forårsages skader, fordi der køres over hjørner og henover fortove, hvor der også parkeres, på trods af at dette er forbudt overalt i Københavns kommune. Da færdselspolitiet så at sige aldrig patruljerer i villaområder, er denne adfærd uden konsekvenser for bilisterne, og vé den grundejer, der formaster sig til at konfrontere bilisten med overtrædelsen. Der er heller ingen hjælp at hente hos Teknik & Miljøforvaltningen, som alene gennemfører en uannonceret gennemkørsel af de private fællesveje én gang hvert andet år!
Mange af vejene i haveboligområderne er ikke beregnet til nutidens biltrafik, som er massiv bl.a. på grund af, at diverse GPS’er leder trafikken ad korteste vej – hvilket ofte er gennem haveboligområderne – og ikke ad de hovedfærdselsårer, som er projekterede til at klare trafikken.
Alle disse problemer lever grundejerne med til daglig, og man skulle derfor tro, at myndighederne (Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) og Politiet) var lydhøre, når grundejerne kræver tilladelse til en skiltning, der forbyder gennemkørsel og alene tillader ærindekørsel, men sådan er det ikke i København!
Det er almindeligt kendt, at i Københavns kommune gives der ikke tilladelse til en sådan skiltning. Der foreligger tilsyneladende en stiltiende aftale på Københavns Rådhus om at overhøre grundejernes krav. I de tilstødende kommuner, Frederiksberg og Hvidovre, som har tilsvarende haveboligområder, skilter man uden problemer med ”private fællesveje – ærindekørsel tilladt” eller ”gennemkørsel forbudt – ærindekørsel tilladt”. Der er således åbenbart ikke lighed for loven for grundejere i Københavns kommune!
Det forekommer besynderligt, at politikerne ikke for længst har forstået, at det ville være en fordel for kommunen at imødekomme grundejernes ønsker, da det er disse grundejeres bestyrelser, som ganske gratis for kommunen bruger deres fritid på at administrere og gennemføre vejvedligeholdelse, samtidig med at de bruger deres beskattede midler til at betale for vedligeholdelse af de private fællesveje.
Sådanne opofrende mennesker er formentligt en uddøende race: Det er meget vanskeligt at formå unge mennesker til at gå ind i en grundejerforenings bestyrelse, så det må siges at være højst usikkert, hvorvidt den nye generation af grundejere vil fortsætte med dette levere dette gratisarbejde og i øvrigt med at betale alle omkostninger ved at vedligeholdelse de private fællesveje.
Store dele af de villahaveboligområder, der ligger som en banan uden om København City, er organiseret i Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København (FF), som repræsenterer ca. 5.500 husstande og altså mindst det dobbelte antal stemmer til kommunalvalget.
I Fællesforeningen kan vi konstatere, at der er en klar utilfredshed med tingenes tilstand i mange bydelsforeningerne som f.eks. i Vanløse, Sundby, Brønshøj og Valby, der alle melder tilbage til FF om, at grundejernes tålmodighed med Københavns kommunes forvaltning af områderne nu er ved at være opbrugt, så det er på tide, at der kommer nogle kommunalpolitikere på banen, som vil forbedre forholdene til det bedre for de københavnske grundejere med private fællesveje.
Hvis vi fortsat skal tåle uvedkommende trafik, betale alle omkostninger og gratis administrere al vedligeholdelse af de private fællesveje, kræver vi at få noget igen fra kommunen, som f.eks.:
- økonomisk kompensation for uvedkommendes brug af vores veje
- tilladelse til at begrænse den uvedkommende kørsel
- service og samarbejde fra TMF
Det forekommer totalt uforståeligt, at politikerne i Københavns kommune kan forestille sig, at de fortsat blot kan lukke øjnene for denne åbenlyst urimelige situation. På hvilket andet område ville man kunne få folk til at acceptere at arbejde gratis, betale alle omkostninger og ikke bestemme noget som helst – spørger jeg bare - og håber på en reaktion fra politikerne på Københavns rådhus!
Tilbage til toppen
Tilbage til toppen
Den forestående udlicitering af affaldsindsamlingen i København er ved at udvikle sig til en farce.
Afvikling af R98
Der har i årevis fra visse politiske partier været plæderet for at privatisere R98, og på det seneste har konkurrencestyrelsen ment, at den langvarige koncession (frem til 2020) var i strid med EU´s udliciteringsregler. Usikkerheden og udsigten til en evt. langvarig retssag fik R98 til – af hensyn til medarbejdere, kunder og kommuner - at vælge en frivillig afviklingsaftale med København og Frederiksberg Kommuner. Afviklingen sker i tre faser fra 2009 – 2011, startende med Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse og Valby fra den 1. november 2009.
Brugerindflydelsen skrumper ind
1. januar 2007 overgik administrationen fra R98 til Københavns Kommune. Erik Honoré, der som brugerrepræsentant sidder i repræsentantskabet (R98´s højeste myndighed), ser brugerindflydelsen skrumpe ind i takt med udliciterinsprocessen. Bortset fra et møde med Center for Miljø, hvor man blev præsenteret for udliciteringsbetingelserne, er brugerindflydelsen på dette område totalt forsvundet. Ikke en gang en information får vi, om at beregningsgrundlaget for taksterne i 2009 er væsenligt ændrede. Vi ser ikke længere administrationsudgifterne og dermed kender vi heller ikke den samlede indsamlingspris, der med sikkerhed vil blive en del dyrere.
Kun én tilbudsgiver
Når et veltrimmet og effektivt R98 - der er en brugerstyret non-profit virksomhed - har holdt prisen nede i over fem år - skal udliciteres, står de private, der dog skal leve af en indtjening, ikke ligefrem i kø for at overtage butikken. Der var da også kun en byder ved udliciteringsrunden, nemlig City Renovation (ejet af H.C. Svendsen), som bød på husholdningsaffald i fase 1. De bød også på de store særordninger som haveaffald og storskrald m.m., i hele byen.
Vognmand M. Larsen bød dog på indsamlingen af glas og drikkevareemballager, som han så har fået. De, der postulerede at affaldsindsamlingen blev billigere ved at udlicitere, får sig en lang næse.
Kommunens rolle
Når vi har en unik virksomhed, der berømmes ude i andre eurpæiske metropoler, kunne Københavns Kommune måske overveje sit kontroltilbud seriøst, som f. eks. Frederiksberg. Her tillader man sin egen kommune at byde på indsamlingen. Med et kontroltilbud, der er 11% lavere end City Renovation´s afgivne tilbud, kunne kommunen opnå at beholde en socialt ansvarlig virksomhed, en af landets bedste arbejdspladser, erfaringen og ekspertisen, en fortsættelse af eksperimenter og forsøg til forbedring af affaldshåndteringen, brugerindflydelse, gennemsigtighed og de laveste priser.
Ikke mindst hele labyrintordningen i Indre By og brokvartererne, der af gode grunde står sidst i udliciteringsfasen, kan udvikle sig til et mareridt når en ny renovatør kommer til.
Tilbage til toppen
Også i år skal taksterne på indsamling af affald i København holdes i ro. Under ”prisstoppet”, der nu kører på sjette år, har der været ændringer i beregningerne – nogle er steget lidt og andre faldet, men det samlede provenue er ikke steget.
Det kan man da få en fæl mistanke om ikke passer i 2009. Fællesforeningen af grundejere i København har taget et lille udpluk af flere hustyper i forskellige bydele for 2008 og 2009. Her har få parcelhuse med 140 liters beholder fået et fald svarende til afskaffelsen af afstandstillægget – resten er stigninger på 7-10%. Parcelhuse med 240 liters beholder får en kraftig stigning på ca. 20%. Flerfamilieshuse oplever stigninger på 20-25% og hos karréejendommene opleves der stigninger på op til 38%.
Vi efterlyser derfor de ejendomme, der må have oplevet de store fald, som skal få historien om et samlet prisstop til at hænge sammen.
Du kan henvende dig på www.grundejeren.dk/kontakt og oplyse om boligkvm., antal husstande, samlet beholdervolumen og den samlede affaldspris i 2008 og 2009 fra din skattebillet.
Du kan selv udregne din opkrævnings rigtighed eller, hvad eventuelle ændringer betyder, på: www.kk.dk/affaldsgebyrer/beregn hvad dit affald koster
Tilbage til toppen
