Bestyrelsen i Valby Grundejerforening
Vedtægter
Repræsentantskab 2007
Tilbage til toppen
|
|
Download vedtægterne i PDF-format ValbyGrundejerforeningVedt.pdf
|
Vedtægter, marts 1997
|
|
| § 1 FORMÅL |
|
| Stk. 1. Foreningens navn er Valby Grundejerforening af 9. december 1908 |
|
Stk. 2. Foreningens medlemsområder er sammenfaldende med de til enhver tid gældende grænser for bydelen Valby.
Ændring af bydelsgrænserne medfører ikke automatisk ophør af medlemsskab.
|
Stk. 3. Det er foreningens formål, i bredest mulig henseende at arbejde for medlemmernes interesser, samt ved informationsvirksomhed at holde medlemmerne orienterede om foreningens aktiviteter.
Foreningen virker som paraplyorganisation for Grundejerforeninger i Valby samt, som Grundejerforening for enkeltmedlemmer.
|
|
§ 2 - MEDLEMMER
Stk. 1. Som medlem af foreningen kan optages alle, der er grundejere i foreningens område efter følgende retningslinier:
(A) Grundejer i et område med en lokal grundejerforening optages gennem denne, der indmeldes samlet og med sit fulde antal medlemmer (tilsluttede foreninger).
(B1) Grundejer i et område, hvor der ikke findes en lokal grundejerforening eller hvor en sådan ikke er tilsluttet jf. pkt. (A), optages direkte (enkeltmedlemmer).
(B2) Grundejer samlet i ejer-, andelslejlighedsforeninger m.v. eller hvor en grund i øvrigt ejes af flere i fællesskab, og som ikke kan blive medlem jf. pkt. (A), kan ved formand, tillidsmand eller lignende optages som enkeltmedlem.
I særlige tilfælde kan bestyrelsen og medlemmet dog aftale særlige optagelsesvilkår, herunder f.eks. i relation til særlig stor grundstørrelse, idet endelig aftale dog skal forelægges af bestyrelsen i dens beretning på repræsentantskabet.
|
Stk. 2. Personer og virksomheder, der ikke på anden måde kan være medlem, og som har bopæl eller virksomhed inden for foreningens område, kan efter beslutning i bestyrelsen og godkendt gennem beretning til repræsentantskabet, optages som passive medlemmer uden stemmeret.
Passive medlemmer kan af repræsentantskabet meddeles taleret på repræsentantskabsmødet.
|
Stk. 3. Begæring om optagelse i foreningen sker skriftligt til et medlem af bestyrelsen.
|
Stk. 4. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til formanden med 3 måneders varsel til en 1. januar.
|
|
§ 3 - REPRÆSENTANTSKAB
Stk. 1. Repræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i foreningens anliggender.
|
Stk. 2. Foreningens medlemmer repræsenteres i repræsentantskabet efter følgende regler:
Indtil 50 medlemmer med 1 repræsentant
fra 51 - 100 medlemmer med 2 repræsentanter
fra 101 - 150 - - 3 -
fra 151 - 200 - - 4 -
fra 201 - 250 - - 5 -
fra 251 - 300 - - 6 -
fra 301 - 350 - - 7 -
fra 351 - 400 - - 8 -
fra 401 og derudover - - 9 -
|
Stk. 3. Tilsluttede foreninger vælger selv deres metode for valg af repræsentanter, hvorimod enkeltmedlemmer vælger deres repræsentant(er) på et møde indkaldt af bestyrelsen for enkeltmedlemmer.
|
Stk. 4. Repræsentantskabet kan afholde såvel ordinære som ekstraordinære møder, der indkaldes af formanden med 14 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og evt. indkomne forslag.
|
Stk. 5. Repræsentantskabsmøder ledes af en dirigent, valgt af repræsentantskabet. Dirigenten afgør endeligt alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling.
|
Stk. 6. Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år i januar kvartal med mindst følgende dagsorden:
|
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Forslag til behandling
5. Forelæggelse af budget
6. Vedtagelse af kontingent
7. Valg af formand/kasserer
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og
suppleanter
9. Valg af revisorer og suppleant
10. Eventuelt
|
|
Stk. 7. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære repræsentantskabsmøde, skal være formanden i hænde senest den 15. januar.
|
Stk. 8. Ekstraordinært repræsentantskabsmøde afholdes så ofte, som bestyrelsen finder det nødvendigt, eller snarest efter, at formanden har modtaget skriftlig og motiveret begæring herom fra mindst 15 repræsentanter.
|
På det ekstraordinære repræsentantskabsmøde kan der kun behandles det eller de emner, som har foranlediget indkaldelsen. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og motivering.
|
Stk. 9. Såvel det ordinære som det ekstraordinære repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte.
Er det ekstraordinære repræsentantskabsmøde foranlediget indkaldt af et antal repræsentanter, skal mindst 4/5 af disse være til stede ved forslagets fremsættelse.
|
Stk. 10. Beslutninger på såvel ordinær som ekstraordinær repræsentantskabsmøder træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Afstemninger foretages ved håndsoprækning, dog kan dirigenten eller mindst 5 repræsentanter kræve skriftlig afstemning. Stemmeafgivelsen skal være personlig og kan ikke ske ved fuldmagt.
Ved afstemninger om lovændringer og foreningens ophævelse gælder dog særlige regler, jf. § 9 - § 10.
|
|
§ 4 - BESTYRELSE
Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen på det ordinære repræsentantskabsmøde. Formand og kasserer vælges direkte af repræsentantskabet.
Formand og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige årstal. Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige årstal.
|
Stk. 2. Bestyrelsen konstituere i øvrigt sig selv hvad angår valg af næstformand, sekretær, kontaktperson for enkeltmedlemmer og repræsentanter til foreninger og organisationer, som foreningen er tilsluttet.
|
Stk. 3. Hvert år vælges 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant, alle for 1 år ad gangen.
|
Stk. 4. Bestyrelsesmøder indkaldes skriftlig af formanden og afholdes så ofte, som denne eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 af bestyrelsen er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Udebliver et bestyrelsesmedlem fra 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder uden at anmelde gyldigt forfald, kan vedkommende betragtes som udtrådt af bestyrelsen, og der kan indkaldes en suppleant.
|
|
§ 5 - KONTINGENT
Stk. 1. Kontingent for A- og B-medlemmer (jf. § 2, stk. 1) samt særligt gebyr for B-medlemmer fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde.
|
Stk. 2. Deltagelse i og stemmeret på repræsentantskabsmøder er til enhver tid betinget af, at forfaldent kontingent er betalt.
|
|
§ 6 - HONORAR M.V.
Stk. 1. Eventuelle honorarer og kontorholdsgodtgørelse fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde.
|
|
§ 7 - PROTOKOL
Stk. 1. For repræsentantskabsmøder og bestyrelsesmøder føres en samlet protokol med et kort mødereferat, samt nedfældning af trufne beslutninger.
|
Stk. 2. Protokol for repræsentantskabsmøder underskrives af dirigent og tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
Den behørigt underskrevne protokol skal foreligge ved samtlige møder.
|
|
§ 8 - REGNSKAB
Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
|
Stk. 2. Foreningens midler anbringes efter bestyrelsens beslutning, dog skal kassereren råde over et mindre beløb til foreningens daglige drift.
|
Stk. 3. Kontingent opkræves pr. giro én gang årligt umiddelbart efter repræsentantskabsmødets afholdelse og skal være indbetalt senest den 1. juni samme år.
|
Stk. 4. Formand og kasserer tegner foreningen ved hævning af foreningens midler.
Bestyrelsen kan ikke uden særlig bemyndigelse af repræsentantskabet anvende midler - udover midler, der kræves til den daglige drift - der ikke falder ind under foreningens formål.
|
|
§ 9 - VEDTÆGTSÆNDRING
Stk. 1. Ændring af foreningens vedtægter kan foretages på et ordinært eller på et ekstraordinært indkaldt repræsentantskabsmøde, som for at være beslutningsdygtigt, skal have mindst halvdelen af repræsentanterne til stede, og hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for de foreslåede ændringer.
|
Stk. 2. Er det første repræsentantskabsmøde ikke beslutningsdygtig, men forslaget er vedtaget med 2/3 af de fremmødte stemmer, indkaldes til nyt repræsentantskabsmøde til afholdelse senest 1 måned efter. Dette repræsentantskabsmøde er da beslutningsdygtigt uanset det fremmødte antal repræsentanter.
|
|
§ 10 - OPLØSNING
Stk. 1. Opløsning af foreningen kan kun ske på et ordinært repræsentantskabsmøde, hvor 2/3 af repræsentanterne er mødt, og hvor 2/3 af de fremmødte stemmer for ophævelsen.
|
Stk. 2. Såfremt der på 2 på hinanden følgende ordinære repræsentantskabsmøder ikke er opnået det nødvendige fremmøde, og bestyrelsen fremmer forslaget om opløsning, kan der indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor opløsning kan besluttes med simpelt flertal uanset antallet af fremmødte.
|
Stk. 3. Den forsamling, som beslutter opløsning, skal også træffe beslutning om anvendelse af foreningens eventuelle midler.
|
|
§ 11 - IKRAFTTRÆDEN
Nærværende vedtægter træder i kraft den 18/3 - 1997.
Tilbage til toppen
|
Referat fra Repræsentantskabsmøde i Valby Grundejerforening den 27. marts 2007 i Valby Kulturhus
Efter et oplæg fra Udviklingsdirektør Jes König fra R98, om R98 som virksomhed og fremtiden omkring udbud af dagrenovation i København Kommune gik vi over til afholdelse af Repræsentantskabsmødet og formanden Lisbeth Ritter bød velkommen til de fremmødte.
.
Tilstede: Leif Pedersen og Jørn Palm Hansen, Søndervang,
Søren Knudstrup, Ny Østengaard Villaby,
Preben Christensen, Vigerslev Haveforstad,
Verner Schram, Heldbovænge,
Henning Mikkelsen, Søholm Parkby,
Hans Otto Lindgrenn, bestyrelsen,
Hans Jørgen Lykkeboe, bestyrelsen,
Hanne Skovgaard, bestyrelsen,
Ib Vilhelmsen, Bestyrelsen,
Lisbeth B. Ritter, Bestyrelsen
Valg af dirigent
Formanden foreslog Jørn Palm fra Søndervang som dirigent og valget blev modtaget.
Dirigenten konstaterede at repræsentantskabet var lovligt indkaldt.
Beretning
Formanden refererede fra den udsendte beretning og kommenterede følgende emner:
Der var holdt møde i december måned vedr. fælles snerydning og formanden ville gerne have kommentarer, hvis nogen havde taget imod tilbudet.
Bestyrelsen har valgt at være medarrangør af en konference omkring villabyernes fremtid og har bevilget 10.000 kr. til formålet.
Foreningens hjemmeside er redesignet.
Foreningen har jubilæum næste år – Bestyrelsen vil gerne høre om nogen har gode ideer til markering af dagen.
Formanden havde udsendt en skriftlig beretning, som blev sat til debat.
HJL: Synes nyhedsbrevet er et godt initiativ.
Leif Pedersen og Søren Knudstrup så gerne at bestyrelsen tog initiativ til at afholde et møde angående indgåelse af fælles snerydning allerede i august/september da det typisk var omkring det tidspunkt, hvor de lavede aftaler med et firma om snerydning for den kommende vinter.
Generelt var der stor utilfredshed med de forskellige firmaer. De nedprioterer ofte grundejerforeninger ved at foretage snerydning i vores områder sent på dagen, hvilket resulterer i at sneen, specielt på vejarealerne bliver kørt fast. Bestyrelsen anmodes om at indsamle et overblik over snerydningsfirmaer og deres kvalitet.
Ny Østergård: Foreningen omfatter 2 ejerforeninger i foreningens randområde. Disse dækker 20% af foreningens drift. Ejerforeningerne er utilfredse med kontingentet og ønsker at melde sig ud. Har først kontaktet Vej og Park og er nu gået til retten på Frederiksberg. Grundjerforeningen har kontaktet Jeanette Oppenheim, som ikke kender fortilfælde.
Jørn Palm: Hvis medlemskabet er skødebestemt er der ikke problemer, men skødet skal nærlæses. Der kan være en passus om, at randbebyggelsen ikke skal deltage i vedligeholdelse, men kun i anlæg og evt. et administrationsgebyr.
Preben Christensen: Der var en sag i byretten i 1985, hvor kravet blev afvist. Sagen blev forsøgt anket til landsretten, men her afvistes sagen på forhånd.
Beretningen blev enstemmigt vedtaget.
Fremlæggelse af regnskab 2006. Regnskabet blev fremlagt af kassereren. Der er et underskud på 4.816 kr og en formue på 98.748,25 kr.
Hanne Skovsgaard spurgte hvorfor der er 3 konti i Danske Bank – Kassereren sagde det var historisk betinget.
Det blev bemærket at der var større renteindtægter end gebyrer.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.
Forslag til behandling. Der var ikke indkommet nogle forslag.
Fremlæggelse af budget 2007. Formanden fremlagde budgettet.
Flere stillede spørgsmål om det var nødvendigt at bruge 10.000 kr på at etablere en ny hjemmeside. Bestyrelsen kunne opprioterer Nyhedsbrevene på bekostning af hjemmeside. ?
Forsamlingen så gerne, at 2007 blev brugt til fremdrift for foreningen.
Jørn Palm stillede forslag om at fjerne punktet ’hjemmeside’ fra budgettet. 5 stemte for bestyrelsens forslag og 5 stemte for ændringsforslaget og dirigenten fastslog at ændringsforslaget med et underkud på 13.000 kr. var blevet vedtaget.
Vedtagelse af kontingent
Kontingentet blev fastsat til 5 kr pr medlem.
Valg af kasserer: Da det ikke var muligt at vælge en ny kasserer, indvilligede Ib Vilhelmsen i at fortsætte for en ny periode, mod at foreningen gjorde brug af konsulentbistand fra Fællesforenings kasserer til afstemning af regnskabet.
Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Hans Otte Lindgreen blev genvalgt
Thomas Hoeder blev genvalgt
Da det ikke var muligt at opstille et nyt bestyrelsesmedlem indvilligede Hans Jørgen Lykkeboe i at fortsætte for 1 år.
Suppleanter: Verner Schram og Søren Knudstrup blev valgt for 1 år
Valg af resivorer og suppleant
Jørn Palm Hansen og Leif Pedersen blev genvalgt og Inge Pedersen som suppleant.
Eventuelt.
Forsamlingen kritiserede Vej og Park for manglende aktiviteter.
Formanden vil forsøge at lave et formandsmøde med V&P i maj måned.
VGF bør være opsøgende i forhold til medlemsforeningerne.
Lykkeboe: Grunden til ønsket om en konference om villabyernes fremtid er kommunens praksis om at tillade mindre grundstørrelse og især større bebyggelsesprocent end de overordnede planer tillader. Derfor bør politikerne råbes op og dette kan gøres gennem en sådan konference. Han opfordrede så mange som muligt til at deltage.
Preben Christensen: Jubilæum, Han foreslog en vandreudstilling med bl.a. billeder fra vores områder, hvis vi kunne finde egnede lokaler. Det skulle være en vandreudstilling for at alle områder af Valby skulle have lettere adgang til arrangementet. Der er for langt fra yderområderne til medborgerhuset.
Vi vil nedsætte et jubilæumsudvalg, og Preben ville gerne deltage.
Peter Olesen blev foreslået til et arrangement, men da han angiveligt kræver et honorar på 25.000, vil dette ikke være rimeligt.
Skolerne skal stille lokaler til rådighed for lokale arrangementer, og Kirsebærhaven blev bl.a. foreslået.
Det blev bemærket at Valbyparken er ved at blive ødelagt.
Foreningens fødselsdag blev diskuteret: På vedtægterne stå 8. december 1908 – på dirigentklokken 9. december.
Henning Mikkelsen opfordrede alle bestyrelser, til at diskutere VGF og at opfordre bestyrelsesmedlemmer til at stille op til VGF bestyrelsesarbejde. Der skal nye kræfter.
Søren Knudstrup opfordrede til Byvandringer, for at se og vise nye tiltage og nybyggeri i vores områder.
Jørn Palm Hansen opfordrede bestyrelsen til, at næste repræsentantskabsmøde afholdes et andet sted og at der indkaldes i meget god tid, og at der kommer et godt oplæg.
Formanden takkede dirigenten for god mødeledelse og takkede for fremmødet og den livlige diskussion.
Mødet sluttede kl. 21:22
Tilbage til toppen